Elever nyder, at der ikke er plads på deres skole

Skt. Josefs Skole har så stor succes med sin internationale skole, at de ikke længere kan være på Frederiksborgvej, hvor den i forvejen populære skole er udbygget til grænsen for, hvad der er muligt.

- Vi er vokset og vokset. Den internationale skole blev stiftet for fem år siden med 13 elever, og nu er vi næsten 200. Det er en kæmpe vækst, og vi har simpelthen ikke plads på Frederiksborgvej, siger Tine Gregory, der udviklingskonsulent for den internationale del af Skt. Josefs Skole.

Det er »Year 10« og »Year 11« (svarende til 8. og 9. klasse) på den internationale skole, der er flyttet til Gråbrødre Skole. De er glade for at være flyttet ud i egne, rigtige lokaler efter at have været klemt ind, hvor der kunne findes plads.

- Jeg kan bedre lide det her, fordi vi er fri for alle de små børn. Før var vi i nogle containere, og det var virkelig kedeligt, siger iranske Abtin Erfani.

Gua Studio